Home   >  
Vandkvalitet og sikkerhed

Vandkvalitet, sikkerhed og regler

Vand skal omgås med omtanke af alle. Vi har fokus på vandets kvalitet og gæsternes sikkerhed.




Sådan bruger du svømmehallen

Når du har købt billet - kan købes ved livredderen, skal du en tur igennem vores brugervenlige omklædningsrum, inden du kan komme i vandet.

De er indrettet med møntbokse - husk 20 kr. - til opbevaring af genstande. Det er også i omklædningsrummene du finder svømmehallens to saunaer. 

Du skal vaskes uden badetøj, inden du kan komme i bassinerne. Husk også at vaske håret. Hvis ikke du vasker håret, skal du benytte en badehætte.

Fra man er 6 år skal man klæde om i omklædningsrummene med sit eget køn. Findes dette ikke passende, er man altid velkommen til at benytte vores to fælles omklædningsrum. Henvend dig blot til livredderne, hvis dette ønskes. 

Læs og overhold ordensreglerne.

 

 




Ordensregler

  • Vask dig grundigt med sæbe og uden badetøj inden svømmebad og sauna - også efter toiletbesøg og sauna.
  • Personer, der lider af smitsom sygdom, bl.a. fodvorter, svamp, sår, betændelse og diarré må ikke benytte bassinerne, heller ikke med plaster.
  • Børn og voksne, der har svært ved at holde på afføring, skal bære badeble.
  • Svømmehallen stiller legetøj, armvinger og bælter til rådighed. Det er ikke tilladt at medbringe eget udstyr - dog er svømmevest med sikkerhedsstrop mellem ben tilladt at medbringe. 
  • Der må ikke benyttes dykkerbriller med glas - gælder ligeså dykkerbriller med tempereret glas.
  • Adgang til svømmehallen kræver rent og sømmelig badepåklædning.
  • Hovedudspring i den lave ende af bassinerne er forbudt.
  • Det er ikke tilladt at dykke, skubbe eller kaste andre i vandet.
  • Alle henvisninger fra personalet skal efterkommes. 
  • Tilsidesættelse af ovenstående kan medføre bortvisning. 




Din sikkerhed

Ophold i vand kræver omtanke. Vores bemanding og livreddernes uddannelse er din sikkerhed i svømmehallen. 

Men du skal stadig tænke dig om. Har du børn med, så hold øje med dem, og lær dem at bruge svømmehallen med omtanke for sig selv og andre. Vis altid hensyn. Du har selv ansvaret for din egen og dine børns sikkerhed.

Livredderne cirkulerer rundt mellem bassinerne, så der kan godt være perioder, hvor de enkelte bassiner ikke er under opsyn.




Vandkvalitet

De 860.000 liter vand i vores system er noget af det reneste i Danmark. Vi tester vandkvaliteten dagligt og overholder alle lovpligtige vandprøver. Eurofinn tester desuden uanmeldt vandet i svømmehallens bassiner én gang om måneden.

Vi gør naturligvis grundigt rent og bundsuger svømmebassinet ugentligt. 

Men du kan hjælpe os. En uvasket badegæst forurener bassinvandet 25 gange mere end en renvasket badegæst. Hvis du følger reglerne for badning er du med til at mindske forbruget af klor til gavn for miljøet i svømmehallen.




Tilmeld dig
nyhedsbrevet


MAGION Kultur- og Idrætscenter er det naturlige samlingspunkt i det midtjyske område og hele Grindstedegnens fælles mødested.

Tak for din tilmelding - vi ses i MAGION



Fælles
ansvar





ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige faciliteter. Her finder du åbningstider for informationen, fitness, svømmehal og café. Hvornår ses vi?

IDRÆTTEN


MAGION er et hus som rummer mange forskellige sportsgrene, sportsudøvere og faciliteter hertil. Vores lokale foreninger er en del af vores daglige liv, og fylder huset med udøvere i alle aldre. Er du på udkig efter en idræt for dig?

KULTUREN


I MAGION hylder vi kulturen ved at have udstillinger rundt i huset fra oplands kunstnere. Herudover sørger vi for at skabe events, foredrag og underholdning for alle aldersgrupper i løbet af året. Hvad skal du mon opleve næste gang?

SPONSORER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale sponsorer. Vi søger hele tiden nye partnere, der vil være med til at udvikle kommunens levende kultur- & idrætsliv. Skal du være med?