Foredrag med Kim Krohn
Hør om Kims underholdende, medrivende og ærlige beretning om hans vilde vildmarkseventyr i de barske norske fjelde lige syd for Polarcirklen.
03 dec 2024 Kl. 19.00
I løbet af aftenen vil der være mulighed for at stille spørgsmål, komme op i pausen og hilse på Kim, og se effekter og udstyr fra hans vildmarkseventyr.
Kom og mærk vildmarken, eventyret og fortællingerne!
Hør Kim fortælle om hans vilde vildmarkseventyr i de barske norske fjelde lige syd for Polarcirklen, som bl.a. bød på en mistet kæmpeørred, en alvorlig benskade, lejrevakuering, den største vandstigning i 60 år, 40 dage med regn, over 100km fjeldvandring i gummistøvler, bærplukning i orkan, lumsk garnfiskeri,
en delikat menu af bl.a. stegte knogler, kogt hjerne, øjne og spyflueæg samt rå kønsorganer, en topisoleret raftehytte, et fantastisk moskøleskab, eftersøgning af sunket garn, en ulækker larvefarm, sne, frostgrader og meget mere.
Kim vil også løfte sløret for alt det du
ikke så på TV, om hans overlevelsesstrategier, om den vigtigste færdighed man kan tage med sig i vildmarken, og hvordan Kim forberedte sig til hans livs eventyr, hvad vildmarken lærte ham, og hvordan det var at vende hjem igen.
Kim vil også kort komme ind på hvordan han anvendte coaching- og mentaltræningsteknikker før afrejsen og ude i vildmarken, og hvordan du kan anvende samme teknikker i hverdagen til at performe bedre, og nå de mål du sætter dig.
Læs mere og tilmeld dig på www.lof.dk/kongea
Arrangementet arrangeres af LOF Kongeaa.