Orgdjsblacksponsor

Sound of Christmas

Torsdag den 29. november - KØB BILLET

MAGION er stolte af at kunne præsentere det storslåede juleshow ”Sound Of Christmas” med et fabelagtigt hold af sangere og musikere. Artisterne jonglerer med de gamle julesange, og giver traditionen et nyt skær, når de synger til de yngre generationer, uden dog at lade det ældre publikum i stikken.

Julesangene smelter sammen i lækre vokal-arrangementer, og tilsættes dans, humor og gimmicks der udfordrer publikum i et univers alle kan være med på. Der er med andre ord lagt nogle helt særlige pakker under juletræet i 2018, med klassikere, nye toner og skønne overraskelser.

”Sound of Christmas” er Annette Heick, Mikkel Schrøder og Maria Lucia.

Med sig har de DK’s bedste juleshowband med bla. Andreas Lund (guitar) og Mikkel Riber (bas) der har spillet med DR’s symfoniorkester, Rasmus Seebach, Medina, Thomas Buttenschön m.fl.

Billetter:

Kategori B: 320 kr. inkl. gebyr / inkl. julemenu 520 kr.inkl. gebyr

Kategori A: 420 inkl. gebyr / inkl. julemenu 620 kr. inkl. gebyr

MAGION Café supplerer koncertoplevelsen med en juleinspireret menu bestående af marineret svinekam, gulerodspuré, kartoffelgratin, rødkålssalat og rosmarinsauce. Til dessert er der valnøddemarengs med portvinssyltede kirsebær, kanelmascapone og chokolade.

Spisning starter kl. 18.

Når du har bestilt billet med bord/menu gennem Ticketmaster.dk, får vi automatisk besked, og vi har hermed jeres bord klar til jer. Ønsker I at sidde ved samme bord købes billetterne samlet. 

Vær opmærksom på, at køb af enkeltstående spisebilletter pålægges et gebyr hos vores billetudbyder. Vi anbefaler derfor, at I køber billetpakkerne med show el. koncert + spisning for at undgå gebyret

MAGION café ligger i MAGION Kultur og Idrætscenter. Skulle I have yderligere spørgsmål vedrørende spisning, specielle ønsker eller ønsker at booke spisning til mere end 10 gæster, er I velkommen til at skrive en forespørgsel på ls@magion.dk eller ringe til cafeen på 32 22 49 60.

MAGION er røgfrit. Men skulle rygetrangen alligevel trænge sig på, henviser vi til udendørsarealerne omkring MAGION, og gør samtidig opmærksom på, at trappen ude foran hovedindgangen også er røgfri.

MAGION ligger i Grindsted på adressen Tinghusgade 15, 7200 Grindsted. Vi har tilknyttet parkeringspladser foran og bagved vores bygning. Ved større arrangementer anbefaler vi at køre efter parkeringspladsen bagved MAGION på Søndre Boulevard 10, 7200 Grindsted.

Skulle begge parkeringspladser være optaget, kan man også parkere på Campustorvet overfor MAGION - dog skal man være opmærksom på tidsbegrænsningen på disse pladser. 

Til koncerter som denne vil der altid være plads til kørestolsbrugere og deres ledsager. Husk blot venligst ved billetkøb at oplyse, at I ønsker en kørestolsplads, og der vil til koncerten være reserverede pladser til Jer. MAGION har desuden handicapfaciliteter i form af brede indgange, elevator ned til DJS Arenaen og handicapvenlige toiletter. Derudover kan kørestolsbrugere parkere tæt ved hovedindgangen, hvor de også kan entrere MAGION via rampen. Kontakt MAGION for yderligere information.

 

MAGION Kultur & Idræt

Helmut Lotti & The Golden Symphonic Orchestra

Torsdag den 7. marts

Helmut Lotti & The Golden Symphonic Orchestra

Det Gode Selskab - Hvam og Øgendahl

Onsdag den 10. april 2019

Det Gode Selskab - Hvam og Øgendahl