Orgdjsblacksponsor

Preben Elkjær: Mit liv som Elkjær

Torsdag den 3. maj. kl. 19.30

ARRANGEMENTET ER UDSOLGT

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne og anerkendt som henholdsvis nummer to og tre i Ballon d'or afstemningerne i 1985 og 1984 - kun overgået af Michel Platini. Os danskere kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nr. 1 på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede kvartfinalen til VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksploderende angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten. I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber. 

Preben Elkjær var en anderledes og modig angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed lavede mål, der brød med den gængse fodboldlærdom. Mod Belgien ved EM i 1984 scorede Elkjær eksempelvis efter en længere solo-dribletur fra midterlinjen. For Verona scorede han i strømpesokker i en turneringskamp, hvilket blandt andet var med til at sikre klubbens første og hidtil eneste mesterskab.

Foruden sin landsholdskarriere herhjemme spillede Preben Elkjær også i flere udenlandske klubber som FC Köln og Hellas Verona FC. I 1999 blev Preben Elkjær optaget i sportens Hall of Fame.

Med "Mit Liv som Elkjær" kan du komme tættere på legenden Preben Elkjær i  et morsomt foredrag fyldt med anekdoter.

MAGION café tilbyder en solid omgang stegt flæsk med persillesovs inden arrangementet. Spisning er kl. 18.

Billet: 145 kr. inkl. gebyr

Billet inkl. stegt flæsk: 220 kr.

Vær opmærksom på, at køb af enkeltstående spisebilletter pålægges et gebyr hos vores billetudbyder. Vi anbefaler derfor, at I køber billetpakkerne med show el. koncert + spisning for at undgå gebyret

Når du har bestilt bord/menu gennem ticketmaster.dk, får vi automatisk besked, og vi har hermed jeres bord klar til jer.

Hvis du ønsker yderligere informationer om spisning kan du kontakte MAGION Café på 32 22 49 60.

  Arrangementet arrangeres i samarbejde med DOF - Dof Logo Til Print 002

 

 

 

 


 

MAGION Kultur & Idræt

"Synes godt om" os på facebook og få de nyeste nyheder, billeder, tilbud, m.m.

Brug for hjælp?

Ring til os på tlf. 32 22 49 60 eller skriv til os på kontakt@magion.dk. Vi er klar til at hjælpe dig.

Lars Lilholt - Storyteller

Lørdag den 17. november 

Koncerten Storyteller kapitel 3