Orgdjsblacksponsor

Peter Belli & De Rejsende - SIDSTE TOUR

Fredag den 8. september kl. 20

Vær med til at sige farvel til et af dansk rocks største ikoner, når Peter Belli gæster MAGION på hans afskedstour. Det er sammen med Grindsted Musikforening, at MAGION giver publikum mulighed for at takke Ulven for hans store musikalske bidrag til dansk musik.

Billet: 250 kr. (NB. unummerede pladser)

Aftenmenu: 199 kr.

Spisning starter kl. 18.00

KØB BILLETTER + SPISNING

Siden dengang i 60’erne, da det hele startede, har Peter Belli givet tusindvis af koncerter, indspillet mere end 40 albums og kørt hundredtusindvis af kilometer rundt i landet for at optræde for publikum.

Nu har han – i en alder af 73 år – besluttet sig for, at det skal være slut – men først efter en allersidste turné, der blandt andet bringer ham og hans band, De Rejsende, til MAGION.

”Hele 2017 har vi sat af til at køre Danmark tyndt – og derefter tænker jeg så at køre band-bussen i garage. Jeg har mere eller mindre stået standby de sidste 50 år, altid klar til at spille overalt, hvor de kaldte på mig. Men efter 2017 vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig,” siger Peter Belli.

Peter Belli lægger vægt på, at han ikke stopper helt med musikken, og inden længe udgiver han et nyt album.

”For mig er det ligeså naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med,” siger Peter Belli.

Peter Belli fik i 2003 IFPI’s ærespris for sin lange og flotte karriere i dansk musik – og i 2016 fulgte Smukfest op, da de tildelte Peter Belli deres store hæderspris, Polka Verner Legatet, med ordene:

”Tilnavnet Ulven fik han i 1967 efter et af sine store hits – og netop smidigheden, råstyrken, hylet mod månen og det indædt snerrende, har hans signaturvokal til fælles med rovdyret.”

En lækker aftenmenu kan købes sammen med koncertbilletten på billetlugen.dk.

Når du har bestilt billet med bord/menu gennem billetlugen.dk, får vi automatisk besked, og vi har hermed jeres bord klar til jer. Ønsker I at sidde ved samme bord købes billetterne samlet.

Fik I ikke købt spisning sammen med koncertbilletten på billetlugen.dk? Køb aftenmenuen separat her. Vi anbefaler dog, at I køber aftenmenu og koncertbillet på samme tid.

MAGION café ligger i MAGION Kultur og Idrætscenter. Skulle I have yderligere spørgsmål vedrørende spisning, specielle ønsker eller ønsker at booke spisning til mere end 10 gæster, er I velkommen til at skrive en forespørgsel på ls@magion.dk eller ringe til cafeen på 32 22 49 60.

 

Koncerten arrangeres i samarbejde med Grindsted Musikforening.

MAGION Kultur & Idræt

Rune Klan

Torsdag den 12. Oktober 2017

Rune Klan - Barnløs