Orgdjsblacksponsor

Naser Khader

Mandag den 14. maj kl. 19.30 - KØB BILLET

Oplev et foredrag, der sætter fokus på arabiske kønsrollemønstre, arrangerede ægteskaber, opdragelse og religion, og ikke mindst sætter ansigt og identitet på ét menneske i den tusindtallige strøm af syrere på flugt, som få danskere kender, men som alle har en mening om.

Foredraget er baseret på Naser Khaders nyeste bog ”Hanan Syrien” (udg. september 2016) og i foredraget fortæller Naser om sit møde med den modige syriske kvinde Hanan Aldaher, der i 2014 flygtede til Danmark og i samme ombæring skrottede både sit tørklæde og sin religion.

Hanan er i dag enlig mor, bosiddende i Vejle med to af sine fire børn. Hun har besluttet at hendes nye liv i Danmark ikke skal leves i skyggen af det liv hun kommer fra i Syrien – der var fyldt med underkastelse, sorg, savn og oprør mod et arrangeret ægteskab, en voldelig mand, en sharialov, der tog hendes to ældste børn, og et rædselsregime, der tog livet af hendes søster, svoger og deres børn. Der vil være mulighed for at opleve foredraget med Hanan også.

Som fraskilt kvinde i et frit land, frygter Hanan ikke længere at tale højt om tabubelagte emner som politik, kønsmønstre, skilsmisse, opdragelse, sex og religion.

Hanans historie skildres levende af Naser, og med mulighed for at høre hende fortælle dele selv, alt sammen krydret med Nasers tanker og enorme viden om den arabiske verden og arabisk kultur

Billetprisen er 105 kr. inklusive gebyr

Billet inklusive spisning er 215 kr. inklusive gebyr

Foredraget starter kl. 19:30 og varer til ca. 21:30 inkl. pause og spørgsmål. Dørene åbner kl. 19.

Spisning starter kl. 18.

Når du har bestilt billet med buffet gennem ticketmaster.dk, får MAGION Café automatisk besked. Bestiller I billetterne samlet, placerer vi jer ved samme bord.

Der sælges unummererede siddepladser.

Foredraget arrangeres i samarbejde med MAGION Biblioteket.

MAGION er røgfrit. Men skulle rygetrangen alligevel trænge sig på, henviser vi til udendørsarealerne omkring MAGION, og gør samtidig opmærksom på, at trappen ude foran hovedindgangen også er røgfri.

MAGION ligger i Grindsted på adressen Tinghusgade 15, 7200 Grindsted. Vi har tilknyttet parkeringspladser foran og bagved vores bygning. Ved større arrangementer anbefaler vi at køre efter parkeringspladsen bagved MAGION på Søndre Boulevard 10, 7200 Grindsted.

Skulle begge parkeringspladser være optaget, kan man også parkere på Campustorvet overfor MAGION - dog skal man være opmærksom på tidsbegrænsningen på disse pladser. 

Til arrangementer som dette vil der altid være plads til kørestolsbrugere og deres ledsager. Husk blot venligst ved billetkøb at oplyse, at I ønsker en kørestolsplads, og der vil være reserverede pladser til Jer. MAGION har desuden handicapfaciliteter i form af brede indgange, elevator ned til DJS Arenaen og handicapvenlige toiletter. Derudover kan kørestolsbrugere parkere tæt ved hovedindgangen, hvor de også kan entrere MAGION via rampen. Kontakt MAGION for yderligere information.

Skulle der blive brug for overnatning i Grindsted efter arrangementet er der flere lokale muligheder.

Danhostel Grindsted-Billund. Se mere og book på www.danhostel-grindsted.dk - Hostel lige midt i Grindsted

Hotelsvanen Grindsted. Se mere og book på www.hotelsvanen-grindsted.dk. Et dejligt hotel med 54 værelser i rolige og smukke omgivelser- tæt på skov og Put and Take sø

 


 

 

MAGION Kultur & Idræt

Andreas Bo Trio - akustisk koncert

Lørdag den 3. februar 2018

Andreas Bo Trio - akustisk koncert