Orgdjsblacksponsor

Andreas Bo Trio – AKUSTISK KONCERT

Lørdag den 3. februar 2018 kl. 21.00

KØB BILLET

Andreas Bo Trio – akustisk – fokus på musikken!

I foråret 2017 udgav Andreas Bo cd’en Skillevej. En samling af pop/rock/folk-sange, med tekster som omhandler evigtgyldige emner, som håb, forandring og kærlighed. Sangene og teksterne er skrevet af Andreas Bo selv, og musikken er produceret af Nis Bøgvad.

I foråret 2018 tager Andreas Bo Trio sangene med ud på en akustisk turné.

Guitarist Dennis Flacheberg og sangerinde/keyboardspiller Anja Axelbo udgør – sammen med Andreas Bo på guitar og sang – det lille band, som formidler sangene fra Skillevej, samt nogle nøje udvalgte covers.

Kom til en musikalsk og intim aften, hvor du kan opleve Andreas Bo fra en anderledes og dybere side.

Billetter til denne koncert koster kr. 224 kr.  og 423 kr. inkl. 2 retters menu. Billetter kan købes på ticketmaster.dk og i vores Information. Billetsalget varer lige indtil koncerten starter, og du kan derfor også nå at købe dine billetter i døren inden koncerten. Vi anbefaler dog, at man køber billetterne på forhånd.

Billetsalget er i gang fra den 24. oktober kl. 10.

Inden koncerten tilbyder MAGION Café en lækker 2-retters aftenmenu der sammen med koncertbilletten koster 423 kr. Menuen vil denne aften bestå af en 2 retters menu.

Når du har bestilt billet med aftenmenu gennem ticketmaster.dk, får vi automatisk besked, og vi har hermed et bord klar til Jer. Ønsker I at sidde ved samme bord købes billetterne samlet.
Skulle du have yderligere spørgsmål vedrørende spisning eller specielle ønsker, er du velkommen til at skrive en forespørgsel til ls@magion.dk eller ringe til MAGION Café på tlf. 32 22 49 60.

Spisning starter kl. 19.00

Til denne aften opstiller vi en betalingsgarderobe, hvor det vil være muligt at få opbevaret sin jakke/frakke/taske hele aftenen for kun kr. 10,-.Garderoben vil være åben i tidsrummet kl. 19.00-21.00, og der tages her imod kontanter og MobilePay.

Koncerten starter kl. 21.00 og afholdes i DJS Arenaen, hvortil dørene åbner kl. 20.30. Men man er selvfølgelig velkommen til at komme før.

Koncerten har en varighed på 2 x 40 min. med pause.

MAGION er røgfrit. Men skulle rygetrangen alligevel trænge sig på, henviser vi til udendørsarealerne omkring MAGION, og gør samtidig opmærksom på, at trappen ude foran hovedindgangen også er røgfri.

MAGION ligger i Grindsted på adressen Tinghusgade 15, 7200 Grindsted. Vi har tilknyttet parkeringspladser foran og bagved vores bygning. Ved større arrangementer anbefaler vi at køre efter parkeringspladsen bagved MAGION på Søndre Boulevard 10, 7200 Grindsted.

Skulle begge parkeringspladser være optaget, kan man også parkere på Campustorvet overfor MAGION - dog skal man være opmærksom på tidsbegrænsningen på disse pladser. 

Til koncerter som denne vil der altid være plads til kørestolsbrugere og deres ledsager. Husk blot venligst ved billetkøb at oplyse, at I ønsker en kørestolsplads, og der vil til koncerten være reserverede pladser til Jer. MAGION har desuden handicapfaciliteter i form af brede indgange, elevator ned til DJS Arenaen og handicapvenlige toiletter. Derudover kan kørestolsbrugere parkere tæt ved hovedindgangen, hvor de også kan entrere MAGION via rampen. Kontakt MAGION for yderligere information.

Skulle der blive brug for overnatning i Grindsted efter arrangementet er der flere lokale muligheder.

Danhostel Grindsted-Billund. Se mere og book på www.danhostel-grindsted.dk - Hostel lige midt i Grindsted

Hotelsvanen Grindsted. Se mere og book på www.hotelsvanen-grindsted.dk. Et dejligt hotel med 54 værelser i rolige og smukke omgivelser- tæt på skov og Put and Take sø

 


 

 

MAGION Kultur & Idræt

Andreas Bo Trio - akustisk koncert

Lørdag den 3. februar 2018

Andreas Bo Trio - akustisk koncert